Toilet

Toilet monteres og installeres

Kort leveringstid, kompetent rådgivning og professionel montering. Køb dit toilet hos Kjær VVS og få hele pakken – til en god pris. Når du køber nyt toilet hos Kjær VVS, er du sikker på at få alt nødvendigt udstyr med fra starten. Vi leverer og monterer dit toilet, præcis som du ønsker det og sørger for, at alt fungerer optimalt, så du undgår fordyrende vandspild eller forringet ydeevne.

toilet_161

Muligheder

Der findes en lang række valgmuligheder, når du skal købe og installere et nyt toilet. Modellerne varierer meget, både i design, prisklasse, funktioner og energiforbrug. Også hvad angår montering er der forskellige muligheder, du kan eksempelvis vælge at hænge dit toilet på væggen frem for at montere det direkte i gulvet. Kjær VVS tilbyder alle former for installation af toilet, og vi rådgiver dig gerne, så du får den bedst mulige løsning til dine behov og dit budget.

 

Det gulvstående toilet

Det gulvstående toilet er den mest anvendte model i Danmark. Dette toilet har synlige rørtilslutninger og afløb i gulvet. Fordelen ved det gulvstående toilet er, at det er nemmere at montere og således en billigere løsning. Ulempen er, at det kan være svært at rengøre denne type toilet på grund af de fritstående rør og den synlige cisterne. Det anbefales, at du altid kontakter en fagmand, når du skal have monteret et nyt toilet. Hvis du selv vil skifte dit toilet, skal du være sikker på, at du kan lukke fuldstændig for vandet, da det ellers kan forårsage store skader.

 

Det væghængte toilet

Det væghængte toilet bliver stadigt mere populært i danske hjem. Årsagen er, at det er en særdeles elegant og diskret løsning, som er nem at rengøre, og som desuden er pladsbesparende. Et væghængt toilet er, som det fremgår af betegnelsen, et toilet der er monteret i væggen frem for i gulvet. Et væghængt toilet kræver en særlig indbygningscisterne, som din blikkenslager opsætter for dig. Denne cisterne sidder skjult i væggen bag ved toilettet og giver således et designmæssigt unikt look. For at få et væghængt toilet kræves det, at der er tilstrækkeligt med plads i væggen. Kontakt Kjær VVS, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit badeværelse egner sig til et væghængt toilet.

 

Spareskyl

For at skåne miljøet og holde vandforbruget nede, er et nyt toilet tilføjet en indbygget sparefunktion, som giver mulighed for kun at skylle halvt ud, det vil sige, at dit toilet kun anvender den halve mængde vand, når du skyller ud. Der er således mange penge at spare ved at udskifte dit gamle toilet med en nyere model med sparefunktion.

 

Valg af toilet

Ved køb af nyt toilet anbefales det at købe fra en anerkendt VVS producent. Køber du et toilet hos en professionel VVS installatør, følger alt nødvendigt udstyr og tilbehør med, så du undgår uforudsete ekstra omkostninger. Når du køber nyt toilet, er det for eksempel ikke altid, at der følger et sæde med. Kjær VVS tilbyder dig et stort udvalg af toilet sæder i høj kvalitet, som passer til dit nye toilet. Det er vigtigt at vælge et sæde, som passer til det pågældende toilet. Få gode råd af din lokale VVS installatør og få et resultat, som sparer dig for både penge og besvær i hverdagen. Kontakt os allerede i dag på 51 30 88 20 – eller via e-mail kjaervvs@gmail.com og hør meget mere om, hvad vi kan tilbyde.